Dag 57

Så oprandt den store dag hvor jeg satte det sidste punktum. 57 arbejdsdage, 83.096 ord, 223 sider. Forsøget er på sin vis lykkedes, jeg har mit romanudkast, og det er endda gået en anelse hurtigere og er blevet en anelse længere end hvad jeg havde sat som mål.

En del af projektet var selve eksperimentet med skriveprocessen: Hvad sker der hvis man arbejder så hurtigt man kan, med blikket stift rettet mod ordtælleren. Er det en brugbar metode?

Dét spørgsmål er selvfølgelig ikke lige sådan at svare på. Nogle fordele der er kommet frem ved den intensive, kvantitative arbejdsform er:

1. Overblik. Man kan have lidt bedre føling med sin historie, når skriveprocessen ikke er for langstrakt. Det er lettere at huske hvilke tråde der skal samles op, og det er lettere at overskue historien, hvis man arbejder hver dag og hvis processen ikke er for langstrakt.
   
   
2. Motivation. Det kan virke motiverende at følge med i hvor langt man er. At man kan se når man er cirka 25%, 50% 75% gennem første udkast. Det hjælper også med til at give et sidste skub på de mindre produktive dage, at man skal nå kvoten.
   
   
3. Stil. Måske, kun måske, fremmer et vis tempo en mere ligefrem skrivestil, hvor der ikke er kælet så meget for ordene at det risikerer at blive prætentiøst.
   
   
4. Resultat. Rent pragmatisk var det for mig et spørgsmål om at skrive en hurtig roman, eller slet ikke nogen roman. Mon ikke det reelt er samme situation mange andre er i; hvis man ikke har nogen deadline, stiger risikoen sikkert for at man aldrig nogen sinde bliver færdig.

Når alt det er sagt, er der selvfølgelig også nogle ulemper som jeg har bemærket undervejs. Presser man sig selv til at skrive x antal ord om dagen, risikerer man at det bliver lidt for meget selvpineri. Som en maraton-løber der glemmer også at nyde turen. Det skulle gerne være sjovt undervejs. Det kan også godt gå ud over sproget; man har en tendens til at skrive "som man plejer", måske lidt for kedeligt, måske lidt for mange nemme løsninger, når det går hurtigt.

Planen er nu at foretage nogle af de mest påtrængende rettelser, dem som jeg ved SKAL laves, men ellers lade bogen ligge en måned eller to og modne før jeg for alvor tager fat på den igen, og kaster mig over en grundig gennemskrivning.

Dermed er bloggen også indstillet. Måske vil der senere, for eksempel til december, komme et par indlæg om redigeringsprocessen, men det er kun måske. Bloggen var først og fremmest tænkt som en dagbog til mig selv under projektet. Det bliver sjovt at genlæse den engang når jeg har glemt hvordan det var.

Tak til jer der har givet kommentarer undervejs.

Dag 56

I dag fik jeg gjort kapitel 15, The Bella Center Showdown, færdig. Jeg er ved at være ret opsat på at få afsluttet denne fase af projektet, hvilket heldigvis smitter positivt af på energien: Fik sat ny dagsrekord, 2.753 ord, svarende til små syv sider.

Det var ret spændende at skrive slutningen, håber noget af spændingen kommer uskadt igennem til eventuelle læsere. I morgen vil jeg forhåbentlig, 7-9-13, skrive allersidste superkorte kapitel, en slags epilog, og dermed være færdig med råudkastet til bogen.

Hvis tiden tillader det, vil jeg i løbet af resten af ugen få ordnet nogle af de ting jeg positivt ved skal der skal rettes, mest ting der har at gøre med tidsforløbet, konsistens omkring tidpunkter, årstider, karakternes aldre og den slags.

Dag 55

Så sluttede uge 11, bogen skal være færdig i næste uge, og som det ser ud nu kan det også godt lade sig gøre. Selvom jeg ligesom i går oplever en lidt underlig indre modvilje mod at få de sidste sider ned på papiret.

Kapitel 15, det sidste "rigtige" kapitel, har jeg hele tiden i mine notater kaldt The Bella Center Showdown. Jeg synes det lyder sjovt. Gæt selv hvor det foregår. Det er her det hele kommer til en forløsning af en slags.

Dag 54

Det er en mærkelig fornemmelse at have slutningen inden for synsvidde; jeg mangler næsten kun det sidste kapitel med kulminationen på historien ved en international pressekonference i Bella Center. Plus epilogen til allersidst. Men det går også lidt trægt, havde lidt problemer med at få ideer.

I morgen bliver ret spændende. Jeg mangler 2.400 ord så jeg bliver næppe færdig, men jeg skulle gerne komme tæt på.

Dag 53

Jeg nåede lige at gå i gang med kapitel 14 i dag, det bliver et ret kort kapitel, det næstsidste i bogen. (Hvis man ikke medregner en slags epilog, som kommer til allersidst.) Jeg starter kapitel 14 med et af de der fiktive avisklip som der en en håndfuld af i bogen. Det er en leder fra avisen Dagens Nyt, som handler om Millenium Values, det store projekt som Christian har vundet til sit firma.

Her er lederen. Kommentarer er som altid velkomne.

Nødlanding eller visionær politik?

LEDER. Millienum Values, det nyeste udspil fra Statsminister Ole Fuglestrup, kan både ses som et forsøg på at vinde vælgernes lunefulde gunst eller som tiltrængt politisk nytænkning.

Med kun 14 måneder tilbage af valgperioden og med ryggen mod en mur af dårlige meningsmålinger, har statsministeren barslet med en provokerende ide: Lad os reklamere for os selv. Lad os fortælle verden om vores værdier, vores samfundsmodel, vores måde at leve på. Lad os fortælle historien om alt det vi tror på. På bannere og lysaviser i alverdens hovedstæder, i reklamespot på de globale tv-kanaler, i lufthavne og på banegårde over hele verden.

Den umiddelbare begrundelse for initiativet er Frydendalkrisen. Talrige kilder har bekræftet sammenhængen mellem det uopklarede drab på en fremtrædende erhvervleder, og udlandets svigtende lyst til at investere i landet. Hvem har lyst til at åbne nyt hovedsæde i en by der kendes som Skandinaviens svar på det vilde vesten?

Det komplette indhold i projektet er endnu ikke offentliggjort. Det fremgår dog, at budskabet i Millenium Values vil tage afsæt i seks grundlæggende værdier: Demokrati, velfærd, viden, miljø, mennesker, retfærdighed.

Vi afventer med spænding en nærmere præcisering af disse begreber. Før den foreligger, kan selvsagt ikke foretages en endelig vurdering af udspillet.

En del af det erklærede formål med Millinium Values, er at fremme udbredelsen af demokrati og menneskerettigheder i verden. De sædvanlige midler mod stater som krænker menneskerettigheder og som tøver med at bekende sig til demokrati har været at fratage dem økonomisk støtte, nægte dem lån gennem Verdensbanken, forbyde import af deres varer. Det har vist sig at være rystende ineffektivt. Set i det lys er regeringens ambition om nu at bruge metoder fra den kommercielle verden, derfor forfriskende. Ja, på mærkedage ville man fristes til at kalde det direkte visionært.

Det forudsætter selvfølgelig at udspillet er oprigtigt ment, og ikke blot et forsøg på at redde et muligt valgnederlag på målstregen. Med 14 måneder tilbage af valgperioden er det nødvendigt at tolke ethvert udspil som en valgtaktisk manøvre.

Derfor er det også interessant at bemærke, at der angiveligt er sikret bred opbakning i til Millenium Values. Det manglede også bare – hvem går ikke ind for demokrati, velfærd, viden, miljø, mennesker, retfærdighed?

Kommer Millenium Values til at virke? Vil det lykkes at udbrede den vestlige demokratiske samfundsmodel tilsat en portion velfærdsstat? Det vil tiden vise. Vi venter i spænding.

AK

Dag 52

Det kritiske kapitel 13 begynder at tage form. Christian er nu blevet partner i Bunck & Bülow som derfor tager navneforandring til Bunck & Buhl, hvilket Christian med sin lettere latrinære form for humor synes lyder som "bunkepul".

Christian har haft et motorcykeluheld med kæresten Sofie bag på. Det sætter nogle tanker i gang, og det er meningen at han i slutningen af kapitlet skal opsøge Simon som han mistænker for at have pillet ved motorcyklen. Det bliver forhåbentlig en konfrontation mellem to stærke personer. Det bliver i morgen jeg skriver den.

Dag 51

Kapitel 13, hvor mange af enderne i historien mødes og de sidste hemmeligheder afsløres, er på en måde både nemmere og sværere at skrive end resten. Nemmere, fordi jeg ved hvad der skal ske for at slutningen kan skrives og fordi der er en masse ting der skal afsluttes. Min "huskeseddel" for de sidste kapitler er mere detaljeret. Men det er samtidig sværere, fordi det i høj grad er nu det bliver klart om historien holder vand eller ej.

Jeg ved ikke om det virker troværdigt, at Christian, en talentfuld tricktyv, aftaler med statsministeren og dennes spindoktor hvordan de markedsfører et projekt der hævder at kunne "rebrande Danmark" i løbet af de kommende 10 år, for et budget på 800 millioner kroner. Selv tror jeg egentlig ikke det er så urealistisk. Spørgsmålet er hvad læserne tror.

Dag 50

Afslutningen på 10. skriveuge blev som forventet en kort dag, her søndag aften er jeg for træt til at skrive ret meget. Kapitel 13 som jeg er i gang med er ret kritisk, det er her de fleste tråde bliver samlet sammen. Håber at få ordentlig styr på det i morgen.

Dag 49

I dag havde jeg mulighed for en lang dag. Så kan jeg holde mere eller mindre fri i morgen, fredag, hvor vuggestuen holder lukket og vores lille familie skal i svømmehallen. Ordmæssigt blev det så også til en maksimumscore, 2.589 stk. Jeg håber i mit stille sind samtidig på at kunne slutte lidt før tid, i bedste fald i løbet af næste uge, altså på 55 dage. Så er der bedre chancer for at nå det før den nye baby kommer. Er der tid til overs er der rigeligt med hængepartier jeg kan kaste mig over de sidste par dage; jeg har en huskeliste så lang som et ondt år med ting der skal rettes, justeres, kontrolleres og tilpasses.

Historien er selvsagt ved at stramme til. Christian er ved at blive afsløret og fyret, det er meningen at han i sidste øjeblik skal vinde den store opgave for stats- og udenrigsministeriet med at "rebrande Danmark". Det er blevet (mere eller mindre) afsløret hvem "den mystiske mand" er, og Christian har en stærk mistanke om hvilken rolle han spiller for Frydendal sagen.

Der er mange tråde der skal samles sammen i de sidste par kapitler. Jeg mangler cirka 10.000 ord, svarende til små 30 sider, som jeg regner med at fordele på tre kapitler.

Spændt på om jeg kan få lukket historien på en måde jeg i det midste selv er nogenlunde tilfreds med.

Dag 48

I dag skrev jeg hjemme, afsluttede næsten kapitel 11, hvor det lykkes Christian at få sin kollega Anders fyret på en falsk mistanke om alkoholisme. Til gengæld får Christian et ultimatum fra chefen: Redegør for hvem du er og for økonomien i dine projekter, eller bliv også fyret. Det er et problem, for Christian har stjålet hæmningsløst fra sine kunders projekter.

Dag 47

Kapitel 11 kom godt i gang i dag, det er her Christian har et afgørende møde med ministre og embedsfolk fra stats- og indenrigsministeriet. Hans store prøve bliver om han kan overbevise dem til at gå med i det helt store kommunikationsprojekt: At rebrande Danmark under sloganet "Millenium Values". Min store opgave bliver om jeg kan skrive alle de mødescener så det bliver spændende, lidt sjovt og underholdende.

Dag 46

Niende uge i projektet er i gang, og historien er ved at stramme til. I det kapitel jeg gik i gang med i dag, introduceres den helt store forkromede kommunikationsopgave: En "rebranding" af Danmark, under sloganet "Millenium Values".

Det er udfordrende at få det afgørende møde med Christian, embedsmænd og ministere til at virke troværdigt, samtidig med at det ikke bliver for kedeligt, med for meget død mødesnak og tunge formuleringer. Det skal lykkes for Christian at begejstre forsamlingen, samtidig med at han tydeliggør hvad de personligt kan få ud af projektet - for eksempel at vende et truende valgnederlag til sejr.

I morgen skal jeg jeg have lukket det helt store salg for Christian, en succes der vil gøre ham til partner i firmaet Bunck & Bülow. (Bülow ryger ud, ligesom andre der har stået i vejen for Christian, og de kommer fremover til at hedde Bunck & Buhl.)

Dag 45

Dag 45 blev som forventet rykket fra fredag til søndag aften på grund af en familietur til Jylland. Men jeg fik skrevet lidt: Christian er lige ved at få fyrret en rivaliserende kollega ved plante en (fejlagtig) mistanke om alkoholisme. Usportsligt, selvfølgelig, men moralske skrupler er ikke det der tynger Christian allermest.

Dag 44

Denne uge tegner til at blive lidt kort, rent skrivemæssigt, for der har været mange andre gøremål.

I dag mødtes jeg for eksempel med min netop hjemvendte bror, hvilket var tophyggeligt, dejligt at have ham i landet igen.

Og i morgen, fredag, tager vi til Hovedlandet på familiebesøg fra om formiddagen, så jeg kommer tidligst til at skrive igen søndag aften. Dermed skrumper mit møjsommeligt oparbejdede forspring, og jeg kommer til at ruppe neglene i næste uge, hvis det skal lykkes mig at blive færdig lidt før planen.

Det vil være dejligt at kunne afslutte projektet før den nye baby kommer; efter det bliver der med garanti ikke meget skriveri i et godt stykke tid.

Dag 43

I dag rundede jeg 60.000 ord. Det svarer til tre fjerdedele af vejen - jeg regner stadig med at 80.000 ord er nogenlunde det historien har brug for.

Skriveprocessen er næsten ved at tage karakter af en tvanghandling, som jeg bare skal igennem hver dag. Det er helt klart den der kvantitative tilgang hvor jeg holder øje med ordtallet er med til at skubbe projektet videre. Håber bare ikke at det tager fornøjelsen væk også, så det bliver alt for pligt agtigt. Som en løber der presser sig selv for at nå kilometermålet og helt glemmer at nyde turen.

Dag 42

I dag var jeg nødt til at tage en delvis fridag, sønnen skulle vaccineres og bagefter skulle jeg trækkes igennem møder med a-kassen og jobcenteret, som begge mener jeg skulle finde noget "rigtigt" arbejde, helst så hurtigt som muligt. Så jeg kom derfra med et par obskure opslag om job med løntilskud, som jeg måtte love at reagere på.

For at indhente noget af det tabte skrev jeg lidt om aftenen. Christian står nu med den afgørende beslutning: Skal han stikke af med de penge han nu kan få ud af butikken, eller skal han fortsætte, for udfordringens skyld og for måske at score endnu flere penge?

Dag 41

God dag i dag, selvom nogle af afsnittene var lidt svære at få hul på. Først et afsnit hvor Sofie tænker over hendes og Christians skænderi og tager deres forhold op til overvejelse, mens hun også tænker tilbage på sin egen "bagage" (som utilpasset, højintelligent barn). Jeg har ikke gjort så meget ud af hendes karakter tidligere, så jeg var lidt i ukendt territorium, her.

Så var der et afsnit hvor Christians store opgave for Global Børnefront for alvor er ved at nå sit højdepunkt. Studentermedhjælpen hos Bunck & Bülow, Karsten, er kommet op med et slogan i stil med: "Nogle kæmper for en sjette ferieuge. Andre kæmper for den første," som organisationen skal bruge i den hvervekampagne som Christian har lovet vil redde den. Det sigter til at vi i Danmark har det meget bedre end børnearbejdere i for eksempel Bangladesh.

Troværdigt?

Dag 40

Uge otte i romanprojektet blev afsluttet søndag aften i stedet for fredag eftermiddag, for der var blokade i vuggestuen, så jeg var barnepasser i stedet for forfatterspire den dag. Man fristes til at komme med en politisk ladet kommentar om nedskæringer på daginstitutionerne, men det vil vist føre for vidt...

Dag 39

Jeg var lidt bange for at gå i stå i dag, som om teksten var ved at blive lidt for kedelig, ensformig, for mange gentagelser. Heldigvis fik jeg et par ideer til historien på cykelturen herind: Et skænderi mellem Christian og hans kæreste Sofie. Og umiddelbart efter, en konfrontation mellem Christian og en jaloux kollega på arbejdet, som har mistanke om at Christian ikke er den han giver sig ud for at være.

Forhåbentlig kan dette bruges til at sætte hovedpersonen under maksimalt pres, generere noget spænding og dynamik i historien.

Dag 38

En ok dag i dag.

Christian har et opfølgende kundemøde med Global Børnefront, formanden, Overgaard, er nervøs ved om der kommer noget godt ud af de mange penge de investerer.

Han ved ikke at Christian netop har købt en knaldrød Ducati motorcykel, en S2R 800, for de penge han skulle have brugt til at købe markedsanalyse for. I stedet finder Christian blot på tallene selv, og præsenter dem i et lækkert Power Point format.

Forresten, hvis der er nogle der læser dette via RSS feed, vil jeg lige gøre opmærksom på, at der ligger link til et par smagsprøver på teksten herfra. De ligger som Google Documents, så hvis man ikke kan lide det, er man velkommen til at redigere!

Hvis man ikke bryder sig om Google Documents, kommer her lige et klip fra Christians første køretur på sin nye Ducati. Blot et råt første udkast, men kommentarer er velkomne.

Værsågod:

Det var ikke kun motorcykelkendere der drejede hovedet efter den røde Ducati-motorcykel. Enhver kunne se at den var splinterny, og de som havde bare et lillebitte svagt punkt for motorcykler kunne også se at den var flot, nærmest smuk. Det var en såkaldt gademodel, ikke specielt iøjnefaldende, ikke som de tilbagelænede cruisere med håndmalet tank som rockere, bodybuildere og alfonser foretrak. Det var en Ducati S2R 800, Monster-serien.

77 hestekræfter og 800 kubikcentimeter var mere end rigeligt til at få de kun 173 kilo motorcykel til at bevæge sig. Det var italiensk design kombineret med 50 års møjsommeligt opsamlede erfaringer, ingeniørarbejde i verdensklasse, en næsten perfekt sammensmeltning af æstetik og mekanik.

Motorcyklen funklede i forårssolen da den kørte ud af Frederikssundvej med en motorlyd der var autoritativ og respektindgydende uden at være vulgært højtråbende. Den accelererede, det var søndag formiddag og der var plads nok på vejen til at udfordre hastighedsgrænserne; på under 20 minutter var motorcyklen allerede et godt stykke uden for byen. I Veksø drejede den fra til højre, mod Buresø, drejede hurtigt igen til venstre mod Slangerup, så til højre, venstre, kørte omkring i et tilsyneladende tilfældigt mønster mellem de små sjællandske byer. Som formiddagen skred frem nåede den mange gange forbi de samme veje, efterhånden som vejforløbet blev mere og mere velkendt steg farten, på de lige strækninger nåede maskinen et godt stykke forbi hastighedsbegrænsningerne. I svingene lagde den sig ned, længere og længere ned, indtil fodhvileren skrabede mod asfalten, raspede den sorte gummi af så metallet inden under kiggede frem.

Nogle timer senere, i skovbrynet på Dyrenæs, ved udmundingen af Roskilde Fjord, standsede den røde Ducati til sidst, på en rasteplads ned til vandet. Christian tog hjelmen af, knappede jakken op, lod hovedet rulle rundt og nød vinden i det svedfugtige hår. Han var blevet øm i nakken og skuldrene af at køre motorcykel hele formiddagen, var ikke vant til at side på en motorcykel, det var første gang han havde prøvet en Ducati. Bortset fra prøveturen. Han havde hentet maskinen hos forhandleren samme morgen da de åbnede klokken ni.Christian lagde sig fladt ned på græsset, på ryggen, lukkede øjnene og mærkede hvordan adrenalinen langsomt forlod kroppen. Da hans hvilkepuls igen var normal, faldt han i søvn.

Dag 37

Dagen blev uforvarende forkortet på grund af en lang frokost, sammen med min bror og en fælles bekendt. Det udviklede sig til en timelang diskussion om Bjørn Lomborg, hans metoder, CO2-problematikken og en vision for et nyt verdenssamfund hvor spillereglerne er anderledes.

Sjovt, men ikke særligt produktivt, nu når jeg ikke at købe hverken nye sko eller klapvogn. Oven i købet har jeg småtravlt. Logger ud.

Dag 36

I dag var egentlig tænkt som en kort dag, for at lave lidt research og redigering. Men da jeg gerne vil prøve at komme lidt foran, skrev jeg en nogenlunde normal kvote.

Hovedpersonen, Christian, er nu i fuld gang med at sætte det helt store underslæb op. I samarbejde med hans gamle klassekammerat, Simon, opretter han en række skuffeselskaber som skal sende fakturaer til Bunck & Bülow uden at levere ydelser for pengene. Christians opgave bliver at godkende betalingerne, og sørge for at hans kunde, Global Børnefront, alligevel føler de får noget for pengene. I den forbindelse trækker han hårdt på den tjenestevillige studentermedhjælp, Karsten.

Dag 35

En halvkort dag i dag, trænger til weekend nu, og er også lidt foran planen.

Min hovedperson, Christian, er nu i kaptel 7, i fuld gang med at svindle både hans arbejdsgiver, Bunck & Bülow, og hans kunde, den velgørende organisation Global Børnefront. Christian allierer sig med en tidligere klassekammerat, Rune Tinggaard, som opretter en række skuffeselskaber som de kan bruge som underleverandører og derfor udbetale penge til - men for fiktive ydelser.

Samtidig bliver det også endeligt afsløret at "Begivenhed nr. 2", trykkeren der går konkurs, handlede om Christians far, og at det er den oplevelse der har grundlagt Christians modvilje mod fast, hæderligt arbejde.

Dag 34

Biblioteket holdt af en eller anden grund lukket her til formiddag, så jeg blev hjemme. Fik skrevet dagens kvote.

Som en slags overspringshandling lavede jeg nogle strukturelle ændringer til det Word-dokument jeg arbejder i, først og fremmest en indholdsfortegnelse med stikord om hvad der sker i de enkelte kapitler. Jeg er nået 12o sider nu, så det begynder at være lidt omstændigt at navigere rundt i dokumentet. Indholdfortegnelsen hjælper til at skabe overblik, og til hurtigt at komme til et bestemt sted.

Næste nyttige overspringshandling skal være at highlighte bestemte steder i teksten: a) Tal, datoer, karakternes aldre, som skal synkroniseres; b) "Spor" der giver et fingerpeg om forbindelsen mellem hovedhistorien og de fire indledende begivenheder; c) Faktuelle oplysninger (enten fra virkeligheden eller fra historien) som skal stemme overens; d) Ting der kræver lidt mere research, for eksempel nogle af de beskrivelser af den klassiske musik som Sofie, Christians kæreste, hører.

Dag 33

En ok dag, havde en lang frokost med en ven og min bror, det var vældigt rart, men jeg forudsigeligt nok lidt i tidsnød ud på eftermiddagen. Nåede dog kvoten.

Blev næsten færdig med kapitel 6 som handler om hvordan mordet på Frydendal rammer mediebilledet og om hvordan de forskellige karakterer reagerer på det:

Bunck tænker på om der er forretningsmæssige muligheder i det, men konen får ham til at indse at det vil være upassende at kontakte Frydendals arbejdsplads, Sologenetics, med til tilbud om konsulenthjælp til mediestyring i krisetid.

Christian satser hele sin løn på spekulationer om at mordet på Danmarks førende erhvervsmand vil få OMXC20-indekset til at falde.

Sofie taler med sine medstuderende om hvorvidt det påvirker jobmulighederne i Sologenetics.

Anna, piccolinen, er ligeglad, vil hellere høre MTV end høre om mordet på Frydendal.

Dag 32

I dag var en produktiv dag, faktisk den mest produtive hidtil, omkring 2.400 ord.

Jeg kom godt i gang med kapitel 6, hvor mordet på direktør Frydendal rammer offentligheden. Det er meningen at vi skal se reaktionen hos Bunck (indehaveren af Bunck & Bülow), hovedpersonen Christian, hans kæreste Sofie og piccolinen Anna, da de på omtrendt samme tid hører nyheden.

Bunck overvejer om Frydendals død rummer forretningsmuligheder for firmaet; Christian registrerer nøgternt hvad der er sket og overvejer hvem der har gjort det; Sofie bliver lidt forskrækket og tænker dernæst på om Sologenetics måske alligevel ikke er en god potentiel arbejdsgiver; Anna er ligeglad, vil hellere høre musik på radio 100.

Dag 31

I dag arbejdede jeg udelukkende med redigering, det tog sin tid, meget mere end jeg havde forventet, så næsten hele mit lille forspring i forhold til planen er nu væk. I morgen må jeg gå til makronerne, se at få afsluttet kapitel 5 og komme godt i gang med kapitel 6. Det er i det kapitel mordet på Frydedal finder sted, (også beskrevet fra lejemorderens synsvinkel i den indledende "Begivenhed nr. 3"), hvilket igen kaster Danmark ud i en større imagekrise (lidt i stil med Muhammedsagen).

Dag 30

Så nåede jeg dag 30. Jeg har brugt halvdelen af den tid jeg har sat af til projektet, og er nået halvvejs gennem roman, 40.058 ord for at være helt præcis. (Jeg skrev de sidste 200 ord i dag mens min søn sover middagssøvn, vuggestuen er lukket. Resten af dagen holder jeg fri.) Det fylder 103 og en halv side.

Det er fedt at være nået så langt, men det har sørme også været en hård nød at knække. Men det giver fornemmelsen af at det kan lade sig gøre, jeg har trods alt ikke længere vej tilbage end jeg allerede har gået.

Der er er selvfølgelig en masse tvivl om hvorvidt det er godt nok. Jeg er egentlig ikke usikker på om historien er god nok, det er godt stof, ret originalt og med potentiale til at være både sjovt, spændende og satirisk på en begavet måde. Men om udførelsen lever op til det, er svært at sige nu.

Nå, nu vågner drengen, jeg logger ud.

Dag 29

En travl dag, nåede op på i alt 39.800 ord før jeg måtte slutte og skynde mig til jobsamtale, altså kun 200 ord fra den magiske midtvej.

Hovedpersonen Christian har sit første kundemøde, med en humanitær organisation der kalder sig Global Børnefront. Han skal sælge dem pr-rådgivning som forhåbentlig kan vende lang tids medlemstilbagegang og gøde jorden for at foreningen får del i en særlig pulje som regeringen har afsat.

Meningen er, at afsnittet skal fungere som en satire på især konsulentbranchen og i nogen grad de humanitære organisationer, samtidig med at det viser, hvordan Christian elegant tilpasser sig sin nye rolle som skrupelløs kommunikationsrådgiver. Om det virker efter hensigten er svært at se lige nu. Om et par dage, når jeg forhåbentlig har haft tid til en grovredigering, poster jeg et uddrag så interesserede selv kan vurdere.

Dag 28

En produktiv dag i dag, hvis jeg holder tempoet når jeg halvvejs, 40.000 ord, i morgen. Det vil passe meget godt, for vuggestuen holder lukkedag fredag, har jeg opdaget. Det vil være rart at nå midtvejs inden weekenden. I så fald vil jeg måske belønne mig selv med en fridag fredag. Men det er ikke sikkert, det flasker sig, i morgen torsdag skal jeg til jobsamtale, så jeg bliver nok nødt til at slutte lidt tidligt. Jeg ved ikke helt om jeg skal håbe at jeg får jobbet eller at jeg ikke gør; det kan komme til at gå ud over resten af skriveprojektet.

Nå, i dag fik Christian overvundet endnu et par problemer på arbejdet, fik sig en falsk identitet og en lønkonto. Mere interessant: Han har også sit første kundemøde, med en humanitær organisation som jeg kalder Global Børnefront. De oplever medlemsflugt og har brug for at styrke deres image, forbedre deres kommunikation med både offentligheden og politikerne.

Det bliver spændende at se hvad Christian vil forslå dem at gøre. Hans oplæg bliver slutningen på kapitel 5 som jeg forhåbentlig skriver i morgen.

Dag 27

Arbejdede hjemme igen i dag, men i morgen burde jeg være frisk nok til at cykle hen på biblioteket for at skrive der, uden risiko for pinlige opkastscener på den gamle læsesal. Jeg nåede kvoten, selvom det bliver mere og mere anstrengende.

Christian har i dag erhvervet sig en falsk identitet så han kan få udbetalt løn fra sit nye arbejde. Der er en masse forklaringsproblemer med cpr-numre, bankkonti og den slags, jeg håber jeg har fået det til at lyde nogenlunde troværdigt. Hvad han gør, kan sikkert ikke lade sig gøre i virkeligheden, men forhåbentligt virker det ikke for konstrueret, men som noget der måske ville kunne lade sig gøre. Kort fortalt får han en tidligere klassekammeret, nu ansat som edb-medarbejder i cpr-registeret, til at oprette en ny identitet til ham, samt lave lidt fiksfakserier så det ikke bliver opdaget så nemt.

Hvad ville du gøre hvis du tilfældigvis have fået et arbejde, og ikke kunne opgive dit rigtige navn?

Dag 26

I dag var heldigvis en kort dag, det passede fint, da jeg var lidt småsløj. (Siden vores dreng startede i vuggestue har jeg været mere syg end i hele resten af mit voksne liv, sådan cirka.) Så jeg blev hjemme og skrev.

Kapitel 4, hvor Christian og hans kæreste Sofie er hjemme og besøge Christians forældre, er ved at være færdigt. I morgen skal jeg lige finde på en god måde at slutte det af på, og så komme i gang med kapitel 5.

Dag 25

Slut på femte uge, kvoten for ugen blev lige akkurat overholdt, jeg er nu på små 34.000 ord, så der skulle være gode muligheder for at nå den magiske midtvej i næste uge.

Jeg er godt i gang med kapitel 4, hvor Sofie og en modvillig Christian besøger hans forældre, i anledning af farens 70 års fødselsdag. De er lige ankommet til deres lejlighed i Åbyhøj.

Det er meningen at det skal antydes, men ikke nødvendigvis afsløres, at faren er den trykker som gik fallit i en af de indledende "begivenheder". Det var den oplevelse, der i sin tid grundlagde Christians modvilje mod ærligt arbejde.

Det er lidt tricky præcist at lægge grænsen for hvor meget der skal afsløres, uden at det bliver for tydeligt at "begivenhed nr. 2" i virkeligheden er Christians karakterskabende baggrund. Jeg vil prøve at lade det rumster i baghovedet weekenden over, så jeg forhåbentlig er klar til at skære kagen helt rigtigt i næste uge.

Dag 24

I dag bliver jeg igen nødt til at stoppe lidt før tid, jeg har en frokostaftale om en halv time, men jeg nåede en hel del, 1.300 ord, plus det bedste af det hele: Noget der minder om et overblik over indholdet i de restrende kapitler.

Jeg startede dagen med at bruge en times tid på at skrive et par linjer med stikord til indholdet for hvert af de resterende cirka 15 kapitler. Det var virkelig nyttigt. Der er selvfølglig en risiko for at det tager lidt af spontaniteten ud af arbejdet, så jeg ikke så nemt forfølger nye ideer, at det bliver lidt for forudsigeligt og tvangspræget. Men jeg tror det nu ikke; det er godt at kende bare konturerne af historien. Der burde være god plads til at boltre sig inden for de rammer.

Jeg læste et eller andet sted at Stephen King aldrig lavede så meget som en linje plot på forhånd, han skrev bare, afdækkede historien undervej, som en arkæolog der afdækker et oldtidsfund. Ham om det, os almindelige mennesker må have lidt hjælp.

I morgen har jeg planlagt en kort dag, men hvis jeg skriver lidt ekstra, er der god chance for at nå kvoten for ugen. Dermed er det ikke urealistisk at komme halvvejs gennem romanudkastet næste uge. 100 sider. 40.000 ord. Det er lidt spændende.

Dag 23

Fik skrevet kapitel 3 færdig, Christian får løst de værste indledende problemer på kommunikationsbureauet, men jeg når desværre ikke kvoten i dag. (Har et møde klokken 14:00.)

Det bliver tilsyneladende mere og mere vanskeligt at folde historien ud, så jeg tror jeg vil investere lidt tid i at arbejde med dispositionen. Der mangler cirka 15 kapitler a otte sider; det ville være nyttigt med et par linje om hvad der skal ske i hvert af disse. Og om hvornår det skal afsløres hvordan de fire indledende "begivenheder" passer ind i puslespillet.

Dag 22

I dag er Christian i kapitel 3 i fuld sving med at sætte sig ind i PR-branchens jargon, og overbevise sin chef om at der ikke stikker noget under hans ansættelse. I virkeligheden er han ved en fejltagelse blevet forvekslet med en ny medarbejder, men leger med på spøjen, lader som om han netop er ansat.

Jeg har forsøgsvis taget en PowerPoint præsentation med i teksten. En af den slags som konsulentbranchen er helt vilde med at smække på skærmen til kundemøder, men som reelt ikke indeholder noget af værdi. En slags tricktyveri på højt plan.

Her er planchen:

Dag 21

Så er femte uge i gang, jeg nærmer mig faretruende de 6 uger/40.000 ord der markerer, at jeg er halvvejs gennem romanskriveriet. Det er et psykologisk vigtigt punkt, lidt ligesom på lange vandreture hvor man når et sted hvor det er kortere at fortsætte til destinationen end at vende om og gå tilbage. (Godt at kende i tilfælde af uvejr, ulykker og den slags.)

Når og hvis jeg når halvvejs, vil jeg fejre det ved at forbedre bloggen lidt, måske med links til nogle flere teksteksempler og nogle indlæg der er mere målrettede til andre der sidder og bokser med lignende projekter.

Da jeg startede følte jeg at hvis jeg nåede halvvejs, ville jeg klart kunne nå hele vejen også. Nu er jeg ikke så sikker, for hovedhistorien er betydelig vanskeligere end de fire indledende "begivenheder" som jeg startede med. Kapitel 2 i hovedhistorien er snart færdig. Det bringer (forhåbentlig) læseren ind under huden på tre af de vigtige karakterer: Tricktyven og gambleren Christian, hans kæreste Sofie,og chefen for kommunikationsbureauet Bunck & Bülow, Thomas Ingvar Bunck.

Dag 20

Fredag var igen tænkt som en kort dag, for at give plads til noget redigering og research. Især redigeringen er jeg gevaldig bagefter med. Det er ikke meningen at jeg skal finpudse eller gennemskrive eller noget i den stil endnu, men jeg ville gerne lige rette de fejl og inkonsistenser jeg allerede har noteret mig. Og forbedre de passager jeg ved ikke fungerer helt endnu. Måske i aften.

Er i gang med kapitel 2 i hovedhistorien, hvor hovedkarakteren Christian, hans kæreste Sofie og deres forhold gerne skulle træde tydligere frem. Sofie studerer fysik, hører klassisk musik, og har overraskende nok ingen særlige problemer med Christians livsstil.

Jeg bruger dialog og "læser tanker" hos de to karakterer for at vise hvordan de er, men der skal nok også noget mere handlingsorienteret til. Jeg må se at finde på noget som Sofie kan gøre som kan vise lidt mere om hvem hun er.

I det hele taget har jeg vist nået det punkt hvor jeg skal have uddybet dispositionen for hovedhistorien. Så jeg har et mere præcist og detaljeret billede af hvordan de sidste 2/3 af roman skal forløbe. (Jep, jeg har rundet 27.000 ord og er dermed cirka 1/3 færdig med udkastet. Og jeg har tilsvarende brugt 20 dage ud af de 60, så det passer meget godt.)

Dag 19

Må slutte lidt tidligt i dag, skal hente min bror og hans kæreste i lufthavnen, men jeg holder planen nogenlunde.

Kapitel 1 i hovedhistorien er færdig, jeg har fået Christian ansat hos kommunikationsbureauet Bunck & Bülow, og nu skal vi se hvordan han bluffer og improviserer sig til en karriere i konsulentverdenen. Jeg har også fået introduceret han kæreste, Sofie, som er en sjælden slags pige, der sætter pris på Christians ret specielle livsstil.

Dag 18

Nåede at skrive et par timer, cirka 1.000 ord, og jeg er simpelthen for træt til at tage en aften seance igen, så jeg må nøjes med det. I morgen er der også nogle uopsættelige praktiske opgaver og dermed ser det ud til at fredag måske bliver ugens eneste ordentlige skrivedag.

Jeg er godt i gang med at udvikle karakteren, Christian, og han lader til at blive en rigtigt skæg fyr: Højt begavet, lettere anarkistisk, lever af spil og tricktyveri, afskyr otte-til-seksten-tilværelsen, har en usædvanlig evne til at læse hvad der foregå inde i hovedet på andre mennesker. I dag er han dog blevet blanket af i poker, da han vurderede egne evner lovligt højt og løb ind i en svensk pokerhaj.

Det skal blive spændende at få Christian spillet op mod Thomas Ingvar Bunch, skrupelløs, manipulerende indehaver af et kommunikationsbureau.

Hvordan lyder det?

Dag 17

I dag blev jeg igen nødt til at ty til aftenen, det er ikke optimalt, men der var simpelthen for meget der trængte sig på om dagen. Jeg brugte lidt af en tekst jeg tidligere havde skrevet, en slags forstudie til hovedpersonen, Christian, og det lykkedes mig med nød at næppe at holde en acceptabel kvote, selvom jeg også næsten er segnefærdig af træthed.

I morgen har jeg igen et par forstyrrende ærinder (jobsamtale nummer to, der kommer en ny seng som skal samles) så måske bliver det igen en aftenforestilling.

Med hensyn til selve teksten, er jeg kommet inden for hos kommunikationsbureauet Bunck & Bülow. Kapitlet starter med et mandagsmorgenmøde, hvor de ansatte gennemgår deres opgaver for ugen. Min bekymring er om det bliver for kedeligt. Jeg tror godt jeg kan gøre det troværdigt og få det til at virke autentisk -- jeg har selv været med til hundredevis af den type møder i min tid i konsulentbranchen -- men det bliver meget nemt for meget snak og for mange papirord. Må prøve at få tid til at nærlæse afsnittet og se om man kan få nogle levende mennesker og nogle af de underliggende konflikter ind i forgrunden, lade sniksnakken træde i baggrunden, som den kulisse det er.

Dag 16

Det begynder snart at blive en vane, at der kommer noget mere eller mindre uforudset i vejen og forhindrer at dagene bliver produktive. I dag havde vores søn betændelse i øjnene, temmeligt ubehageligt så det ud, men han lod sig tilsyneladende ikke genere ret meget af det. Men han kunne altså ikke komme i vuggestue, så jeg passede ham, og forsøgte at skrive om aftenen. Tilfældigvis var denne mandag oprindeligt kun sat af som en kort dag, så det lykkedes mig at holde trit med dagens målsætning.

I morgen skal jeg gudhjælpemig til en slags jobsamtale, så går der tid med det, onsdag kommer der en ny seng der skal samles, jeg håber og beder til at torsdag og fredag bliver fulde, uforstyrrede skrivedage, så jeg igen kommer til at føle mig lidt på forkant. I så fald vil jeg arbejde på biblioteket, det kommer der nok mest ud af.

Jeg er så småt gået i gang med hovedhistorien, som for en stor dels vedkommende udspiller sig på en virksomhed der lever af at rådgive om PR og kommunikation. Bunck & Bülow, kalder jeg den, håber det lyder lidt fremme-i-skoene-agtigt, og lugter lidt af kommunikationsplaner, krisehåndtering, PowerPoint-præsentationer, imagepleje, branding, rådgivning, markedsføring, identitet, værdigrundlag -- og ja, en god portion varm luft.

Dag 15

Dag 15 blev lørdag og ikke fredag, da jeg brugte fredagen på at transportere mig selv om min søn til Århus til familiebesøg. Men det er lykkedes mig at få skrevet lidt på historien her lørdag aften, så jeg ikke falder bagud.

De fire første kapitler, de indledende begivenheder omtalt i allerførste indlæg på bloggen, er nu færdige. De fylder godt 50 sider, hvilket måske er lige i overkanten hvis romanen kun skal være 200 sider lang. Jeg må skære ned senere hvis det bliver nødvendigt.

Som jeg nævnte tidligere, er jeg ret spændt med på skulle i gang med hovedhistorien. Efter næste uge vil det forhåbentligt står mere klart, om der er gods nok i den, til at den kan bære de næste 150 sider. Mere om det til den tid.

Indtil da, kommer her for sjov skyld det "presseklip" som jeg også har nævnt tidligere. Det indgår i kapitel fire. Formålet er at give indtryk af hvordan medierne reagerer på mordet på Frydendahl, hvilket kommer til at spille en afgørende rolle for hovedhistorien. Det skal også være med til at bryde læsebilledet en smule, skabe lidt afveksling, rumme et gran af parodi på avisjargonen. Kommentarer er velkomne.

Værsågod:

Sologenetics-direktør død efter overfald

DRAB. Christian Frydendal, karismatisk frontfigur i dansk erhvervsliv, blev i morges fundet myrdet på sin arbejdsplads

Christian Frydendal, direktør i Sologenetics, døde som følge af kraftige kvæstelser i hovedet, efter et overfald tidligt tirsdag morgen, på parkeringspladsen foran Sologenetics hovedsædet i Ballerup. Det var her Frydendal som chef for mere end 15.000 ansatte udførte sit daglige arbejde.
Motivet til overfaldet er endnu ukendt, men politiet oplyser, at de arbejder med flere hypoteser, heriblandt at der er tale om et simpelt rovmord. Dette understøttes af, at Frydedahl tilsyneladende var blevet frarøvet et ukendt pengebeløb.
Kilder i erhvervskredse med et indgående kendskab til medicinalindustrien antyder dog, at drabet kan være have forbindelse til de erhvervshemmeligheder der ligger bag Sologenetics eksplosive vækst de seneste fem år, ikke mindst inden for genbaseret medicin. Politiet understreger imidlertid, at der i deres foreløbige efterforskning ikke er noget der tyder på, at organiserede kræfter står bag Frydendahl-mordet.
”På nuværende tidspunkt kan ingenting udelukkes,” siger chefen for drabsafdelingen hos Københavns Politi, Mikkel Sønderskov, der leder efterforskningen. ”Men forløbig vi har ikke modtaget tilkendegivelser fra terrororganisationer eller lignendende som tager ansvaret for drabet,” understreger Mikkel Sønderskov.

Fortsættes på side 2.

Læs mere om Frydendal-mordet inde i avisen: Leder, side 2. Nekrolog, side 4. Reportage, side 3-5.

Dag 14

Heldigvis havde jeg det fint i dag. Tog på biblioteket, fik skrevet dages ration, med dog ikke indhentet det tabte fra i går. I morgen, fredag, skal jeg til Århus, så det er uklart om jeg får mulighed for at skrive der. Jeg tager papirerne med og kan måske arbejde lidt med plottet i hovedhistorien.

De fire første kapitler er næsten færdige. I kapitel 4 indgår en "avisartikel" der beskriver choknyheden om mordet på Frydendahl, "en af dansk erhvervsliv absolutte frontfigurer". Jeg tror det er kan være meget sjovt at tage lidt "avisklip" med, for at variere stilen lidt, og måske skabe lidt autenticitet. Senere, når hovedpersonen bliver ansat i en PR-virksomhed, kan jeg måske tage nogle små bidder af hans smarte PowerPoint-præsentationer med.

Jeg har på fornemmelsen at jeg er ved at nå til et kritisk punkt nu, cirka 25% gennem bogen, hvor det skal vise sig om hovedhistorien er stærk nok til at bære de sidste 75%.

Dag 13

Torsdag var noget af en nedtur. Var lidt småsyg. Efter at have været et smut inde i byen, følte jeg det som om jeg havde løbet en marathon. Så jeg forsøgte ikke engang at skrive, computeren forblev slukket.

Det eneste gode der var at sige om den dag, var at jeg fik læst Stephen King: The Long Walk, en ret fantastisk roman. Selvom der kun er lidt egentligt plot, er den meget fængslende, man lærer stille og roligt hovedpersonen og en lille håndfuld bipersoner bedre og bedre at kende, følger med i de små og store konflikter de har under deres meget lange vandring. Genistregen er, at man som læser til sidst har det med bogen lidt ligesom karakterne har det med deres vandring: Det kan da ikke blive ved, nu må det da snart slutte, Gud ved hvad det ender med?!? Sejt.

Der er begyndt at komme et par kommentarer på bloggen. Tak for dem, de er meget velkomne. Jeg ved godt at der meget der kunne gøres bedre og mere læsevenligt, og det vil jeg forsøge at gøre fremover. Jo mindre hemmelig bloggen er, jo mere grund er der til at gøre noget ud af den.

Skriveprojektet tager dog selvsagt første prioritet; dagen blogindlæg bliver normalt sprøjtet afsted på 5 minutter, og det er meget sjældent jeg retter i teksten efterhånden som jeg skriver. Men som sagt: Jeg forsøger at stramme op.

Dag 12

En lidt hård dag at komme igennem, nåede kvoten, men heller ikke mere. Havde besøg til klokken næsten 12, og så skal der altså kul på for at være færdig til klokken 15.

Fik taget hul på kapitel 4, den sidste af de indledende "begivenheder", hvor en kendt erhversmand bliver myrdet af en iskold lejemorder.

Jeg er lidt spændt på hvordan det bliver at komme i gang med hovedhistorien, også fordi jeg kun har en ret løs ide om strukturen og om hvad der skal ske. Det vil måske være en god investering at tage en tænkedag, få arbejdet mit synopsis ud i lidt flere detaljer. Men på den anden side: Det må ikke gå i stå! Præmissen for projektet er, at ordene skal flyde i en lind strøm. Så må det briste eller bære.

Dag 11

I dag arbejdede jeg på biblioteket, der er nu noget diciplinerede over at side på en læsesal hvor alle andre (også) arbejder. Læsesal Nord, den gamle, på Det Kongelige Bibliotek, har en særlig stemning, lidt Cambridge-agtig, og lidt ligesom stemningen i The Nineth Gate, af Roman Polanski, med Johnny Deep i hovedrollen, hvor han drøner rundt på en masse gamle biblioteker for at finde en bog som Den Onde Selv vistnok har skrevet.

Anyway, jeg holdt kvoten i fin stil, cirka 2.000 ord, men fik ikke ordnet hængepartierne med redigering og diverse småfix i kapitel 2. Kapitel 3, hvor en tricktyv stjæler en (eller flere) bærbare computer(e), bliver væsentligt kortere end kapitel 1 og 2, men det er vist også fint, jeg har runde de 40 sider og må snart i gang med hovedhistorien.

I morgen tirsdag, bliver igen! problematisk, fordi jeg får besøg to gange, klokken 10 og klokken 16:30. Henter som sædvanlig min søn klokken cirka 15:15 -- jeg synes ikke han skal være i vuggestue mere end 6-7 timer så længe det kan undgås.

Konklussionen er nok, at jeg er nødt til med hård hånd at skubbe praktiske og sociale gøremål ud af min skrivetid, hvis det ikke skal blive for stresset. Nå, nu ringer ovnen, muffins (bestemt form, flertal?) er færdige. Apropos praktiske gøremål. Jeg logger ud.

Dag 10

Det der research tager altså længere tid end man egentlig regner med. Jeg har printet en hel masse om boksning og offset-tryk ud fra internettet. Wikipedia og HowStuffWorks er altså ret fantastiske. Faktisk burde jeg finde nogle rigtige, levende mennesker at tale med når jeg har brug for research, men tiden er ikke til det. Det er nu heller ikke det substantielle stof jeg har brug for at finde kilder til, mere de der tekniske detaljer og udtryk som skal give historien farve og troværdighed. Så jeg håber det går for nu.

Jeg nåede dog ikke at indarbejde ret meget af min reseach, og heller ikke at nå ret langt i grovredigeringen af kapitel 2, før jeg måtte begynde skrivning for at nå målet for i dag. På en research dag som i dag sigter jeg mod kun 400 ord, hvilket i bedste fald kan skrives på under en time. Jeg hentede dog også lidt inspiration fra en tekst jeg i forvejen har skrevet, og som egentlig er et tidligt udkast til romanens hovedhistorie.

Og nu må jeg som sædvanligt slutte i hast, få lukket ned, ryddet op, hentet barn, forberedt aftensmad, etc.

Dag 9

I dag kapitulerer jeg og slutter lidt under normen på de 1.600 ord. Klokken er blevet for mange, det er for varmt, jeg har hovedpine. Vi var til jordemoderkonsultation i formiddag, var hjemme klokken godt 11, men kom først i gang klokken næsten 13.

I morgen er planlagt en kort fredagsportion, for at få lidt luft til redigering og research. Jeg burde kunne nå både det, og at komme godt i gang med kapitel 3.

Denne blog er i øvrigt næsten hemmelig, stort set ingen besøgende, og mest skrevet til mig selv. Men det faktisk ganske udmærket at bruge den som en slags huskeliste, så jeg ikke glemmer hvad det er jeg skal forbedre. I øjeblikket er listen som følger:

1. Prøv at forstærke Olaf og Christian karaktererne i kapitel 2, så man ser mere af deres personlighed.


2. Få lidt mere styr på kronologien: Farens alder, sønnerne aldre, tidspunkt for trykkeriets start og konkurs, etc.


3. Styrk sproget. Forbedr den der boksemetafor i konkurafsnittet. (Faren oplever sine forretningsmæssige nederlag på samme måde som en bokser i ringen, der tager imod en byge af slag.) Et par orginale, faverige billeder hist og pist i stedet for de kedelige, "normale" ord.


4. Tag beslutninger om hvor meget der skal afsløres allerede nu. Hold nogle af navnene tilbage, helst på en elegant måde, så det først er meget senere at læseren ser hvordan "begivenhed" 1 og 2 passer ind i hovedhistorien.


5. Vi skal have nogle flere fakta om teknologi mv. fra trykkeribranchen ind, for at skabe autenticitet, troværdighed.

I morgen bør jeg runde i hvert fald 15.000 ord, helst mere. Komme godt i gang med kapitel 3. Og have løst ovenstående fem punkter, i hvert fald nødtørftigt. Måske skulle jeg tage på biblioteket og skrive/læse, det kan være diciplinerende.

Dag 8

Jeg holder stadig stand, selvom det er varmt og jeg begynder at føle mig lidt presset. Er én dag foran planen, 13.200 ord, 32 sider, næsten færdig med kapitel 2.

I morgen vil jeg gøre kapitlet færdig, lave lidt hårdt tiltrængt internetresearch om trykkeribranchen, og måske påbegynde kapitel 3, om en direktør for en stor, international virksomhed, som bliver offer for et lejemord. Men det bliver kun hvis jeg når det, om formiddagen skal min kæreste og jeg til jordemoderen og have en vurdering af maven.

Fredag er igen planlagt til en kort dag; der vil jeg prøve at få grovredigeret lidt, løse nogle af de ting jeg skrev om i går.

Dag 7

Det er utroligt som alle de der små praktiske ting klemmer sig ind og altid gør det til en kamp mod tiden at nå dagens tekstration. I dag ringede jeg til et-eller-andet-kontor for at få rettet regningen for min drengs vuggestueplads. Sad i telefonkø i tre kvarter, men heldigvis var problemet så også løst på to minutter. Bagefter snakkede jeg med banken for at få styr på den nye boligøkonomi -- tænk at der er noget der hedder en amortiseringsplan. Havde også lige fat i viceværten og ejendomsadministratoren for at bestille en ekstra nøgle. Alt dette fik dage til at begynde rigtig skidt. Heldigvis lykkedes alle de praktiske ting så jeg ikke følte det var rent tidspil.

Da jeg kom i gang med skriveriet omkring klokken 12, gik det egentlig meget godt, skrev omkring 2.000 ord på 2½ time, pænt over normen.

Som sædvanlig er jeg lidt usikker på om historien holder. Jeg er snart færdig med kapitel 2, den "begivenhed" der handler om en selvstændig trykker der går konkurs. Er en smule bekymret for om denne historie er for kedeligt og om den virker autentisk nok.

Der burde være en ret god (del)historie i det: En stolt, konservativ, self made mand, der står overfor at skulle høste frugterne af et helt livs hårdt arbejde, men så mister det hele på målstregen. Hvordan det påvirker ham selv, hans familie og især hans yngste søn (der senere skal vise sig at være romanens hovedperson). Det skal kunne lade sig gøre at fortælle denne historie på en medrivende måde.

Et par ting jeg skal have gjort, måske på fredag som er researchdag:

1. Research om trykkeribranche. Måske bør jeg tale med indehaveren af et trykkeri, for at få lidt fakta, historiske detaljer -- rigtigt liv ind i teksten.
2. Tage stilling til hvordan jeg fortæller denne her baggrundshistorie ude at afsløre hvordan den passer ind i hovedhistorien. Det skal helst komme som en overraskelse at drengen er hovedpersonen, Christian, som 14-årig, og at reklamemanden er Thomas Ingvar Bülow, indehaver af det pr-bureau hvor Christian bliver ansat.

Nå, det blev en ordentlig smøre i dag. Nu haster det med at få lukket ned, købt ind og hentet barn i vuggestuen.

Dag 6

Jeg havde en aftale med en bekendt om formiddagen -- og da den blev aflyst havde jeg pludselig tid nok. Selvom jeg mest havde lyst til at gå ud og slikke solskin og drikke kaffe ved havnebassinet, skrev jeg pligtskyldigt mine 1.600 ord og lidt til, så jeg stadig er lidt foran programmet.

Konklusionen indtil videre er, at det ikke er specielt urealistisk at skrive 1.600 ord om dagen, men det er hårdt at komme meget over 2.000 ord, selvom det snildt kan lade sig gøre, hvis man er motiveret og har stoffet i hovedet.

Det store spørgsmål er selvfølgelig stadig om det produktive, kvantiative fokus er fordrende for kvaliteten eller ej. Jeg tror stadig at det er en god ting at holde et vist tempo. Det er motiverende at det skrider fremad, man har en bedre føling for flowet i historien og frem for alt tvinges man til at skubbe de evindelige overspringshandlinger af vejen. I mit tilfælde har jeg nok ikke ret meget valg -- det er nu romanen skal skrives, ellers kan det meget vel blive aldrig.

Om ikke andet så vil projektet da kaste lys over hvorvidt metoden er brugbar for mig eller ej.

Dag 5

Redigeringen af kapitel 1 er gået nogenlunde i dag. Problemerne var overskuelige da det kom til stykket. Eller det håber jeg da i hvert fald. Så jeg gav teksten med grovfilen, ændrede tiden i et par afsnit så det er lidt mere konsistent. Forbedrede en lang række formuleringer og slettede nogle unødvendige afsnit og sætninger. Det burde være godt nok til at jeg kan kalde det et udkast nu.

Bagefter skrev jeg lidt mere på kapitel 2, så jeg er en smule forud for planen. Min søde kæreste gjorde mig opmærksom på, at de måske var lidt optimistisk at sætte deadline til 22. oktober - hun har termin med vores andet barn den 23. oktober, og det kan jo ske tidligere. Så det vil nok være en god ting at være lidt foran, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre. Måske viser det sig også at bogen bliver lidt længere end planlagt.

En god dag, alt i alt, selvom det der redigeringsarbejde er og blive lidt kedeligere end selve skrivearbejdet. Lidt mere pedantisk, kræver ikke så mange nye ideer. Og ideerne, det er noget at det sjove.

Dag 4

Endnu en lidt frustrerende dag hvor jeg ikke kom i gang før klokken næsten 12.00, på grund af diverse kedelige praktiske gøremål. Banken og den slags.

Jeg lagde mig i selen, fik afsluttet kapitel 1 (den første af de fire indledende "begivenheder") og påbegyndt kapitel 2. I morgen, fredag, har jeg planlagt en kort dag, kun 400 ord, og faktisk har jeg nået at skrive dem også. Så jeg kan bruge fredagen udelukkende på at redigere kapitel 1, hvilket der vist er god brug for.

Ét er problemerne er, at der i farten kom lidt rod i tiderne. Jeg ville egentlig have skrevet de alle de fire indledende "begivenheder" i nutid, men eftersom der i kapitel 1 også indgår en masse ting der er gået forud, duer det ikke udelukkende at bruge nutid. Det korte af det lange er at tiderne sejler en smule.

Min store bekymring er imidlertid om kapitel overhovedet har sin berettigelse. Det drejer sig egentlig kun om en biperson, som først introduceres for alvor et godt stykke inde i bogen, tidligst halvvejs. På den anden side er det en person hvis baggrund og handlinger er afgørende for hovedhistorien. Principielt burde det kunne fungere. Hvis teksten eller kan komme op på det rigtige niveau. Det ser jeg på i morgen.

Hvis der er tid, skriver jeg lidt også lidt videre på kapitel 2. Eller, måske endnu bedre, planlægger hvad der skal ske i kapitel 2, 3 og 4 i lidt flere detaljer.

Dag 3

Det skal ikke være nemt, i dag havde jeg noget praktisk at ordne, skulle møde en elektriker i vores gamle lejlighed og hente nogle småting. Så pludselig er klokken 11 før jeg kommer i gang. Og i dag har jeg ikke et "overskud" fra dagen før at trække på, så jeg skal skrive 1.600 ord for at holde planen.

Det lykkes også, 1.764 for at være helt præcist, men nu er klokken også 14:41 og jeg skal meget snart hente vores søn i vuggestuen. Lidt stressende, men første kapitel er snart færdig, i morgen skulle jeg gerne kunne afslutte det. Fredag printer jeg det ud og tager det under grundig behandling.

Dag 2

Anden dag gav en masse praktiske problemer. I går var det voldsomt regnvejr da jeg cyklede hjem fra biblioteket (hvor jeg laver en del af skrivearbejdet), min computer blev våd og kunne ikke startes om aftenen. Heldigvis fik jeg gang i den om morgenen, men brugte formiddagen på at få min backup-rutine pudset af og på at lave en grundig backup af alt hvad jeg har. Også billederne og den slags.

Jeg fik kun skrevet omkring 1.000 ord, men fordi jeg var foran fra dagen før, holder jeg stadigvæk det samlede mål. Jeg har stadig mine bekymringer om det indholdsmæssige og om jeg skriver levende nok. Der er en tendens til at det bliver mere kedeligt og mere rutinepræget når det skal gå stærkt. Vi får se når det første kapitel ligger klar i udkast.

Dag 1

Første dag på skriveprojektet gik godt, rent kvantitativt set. Jeg skrev omkring 2.200 ord, sammenlignet med en norm på 1.600. Det gik også ret hurtigt, under tre timer, fra kl. 9 om morgenen til lidt i et om eftermiddagen.

Kvalitativt er jeg lidt mere usikker, jeg er ikke særlig tilfreds med teksten, hverken form eller indhold. Første kapitel er den første af fire "begivenheder" som indleder romanen, og handler om en 10-årig dreng, Simon, der slår sin far ihjel efter at være blevet mishandlet gennem fire år. Det er skrap kost, måske står brutaliteten i vejen for selve historien.

Der skal vist en ret massiv omskrivning og redigering til af dette kapitel. På fredag har jeg planlagt en kort dag (hvor jeg kun skal skrive 400 ord) - jeg tror jeg vil dedikere resten af den dag til at arbejde med første kapitel. Udkastet burde være færdig til den tid. Det skal være 10-15 sider.

Projektet: Et romanudkast på 60 dage

Denne blog handler om mit seneste skriveprojekt: At skrive en roman på 60 dage. Der er afsat 60 arbejdsdage til opgaven, fra 30. juli til 22. oktober 2007. (Ok, det giver faktisk 61 dage, men jeg kan bedst lide runde tal.) Det skal ende med et første udkast til en fuld roman på cirka 200 manuskriptsider, omkring 80.000 ord. Hvis jeg når så langt er planen at lade den ligge og modne et stykke tid, før jeg går i gang med redigeringsfasen.

Er det urealistisk? Det burde ikke være det. Det er ikke specielt vanskeligt at skrive tre-fire sider om dage i gennemsnit, i hvert fald ikke hvis man har en nogenlunde klar ide hvad der skal ske og i hvilken retning det skal. Det synes jeg, at jeg har.

Kort fortalt er har min historie følgende struktur: Den starter med fire løsrevne begivenheder der finder sted på forskellige tidspunkter mellem 1989 og 2007:

1. En dreng der sætter sig til modværge mod sin voldelige far.
2. En hårdtarbejdende selvstændig trykker går konkurs kort tid før sin planlagte pension.
3. En lejemorder slår en kendt erhvervsmand ihjel
4. En tricktyv stjæler en pc fra en virksomhed

Alle disse begivenheder spiller hver for sig en afgørende rolle for hovedhistorien, der handler om Christian B. Fehrn der ved en fejltagelse bliver ansat i en pr-virksomhed og får til opgave at "rebrande" Danmark.

Lyder det spændende?