Dag 38

En ok dag i dag.

Christian har et opfølgende kundemøde med Global Børnefront, formanden, Overgaard, er nervøs ved om der kommer noget godt ud af de mange penge de investerer.

Han ved ikke at Christian netop har købt en knaldrød Ducati motorcykel, en S2R 800, for de penge han skulle have brugt til at købe markedsanalyse for. I stedet finder Christian blot på tallene selv, og præsenter dem i et lækkert Power Point format.

Forresten, hvis der er nogle der læser dette via RSS feed, vil jeg lige gøre opmærksom på, at der ligger link til et par smagsprøver på teksten herfra. De ligger som Google Documents, så hvis man ikke kan lide det, er man velkommen til at redigere!

Hvis man ikke bryder sig om Google Documents, kommer her lige et klip fra Christians første køretur på sin nye Ducati. Blot et råt første udkast, men kommentarer er velkomne.

Værsågod:

Det var ikke kun motorcykelkendere der drejede hovedet efter den røde Ducati-motorcykel. Enhver kunne se at den var splinterny, og de som havde bare et lillebitte svagt punkt for motorcykler kunne også se at den var flot, nærmest smuk. Det var en såkaldt gademodel, ikke specielt iøjnefaldende, ikke som de tilbagelænede cruisere med håndmalet tank som rockere, bodybuildere og alfonser foretrak. Det var en Ducati S2R 800, Monster-serien.

77 hestekræfter og 800 kubikcentimeter var mere end rigeligt til at få de kun 173 kilo motorcykel til at bevæge sig. Det var italiensk design kombineret med 50 års møjsommeligt opsamlede erfaringer, ingeniørarbejde i verdensklasse, en næsten perfekt sammensmeltning af æstetik og mekanik.

Motorcyklen funklede i forårssolen da den kørte ud af Frederikssundvej med en motorlyd der var autoritativ og respektindgydende uden at være vulgært højtråbende. Den accelererede, det var søndag formiddag og der var plads nok på vejen til at udfordre hastighedsgrænserne; på under 20 minutter var motorcyklen allerede et godt stykke uden for byen. I Veksø drejede den fra til højre, mod Buresø, drejede hurtigt igen til venstre mod Slangerup, så til højre, venstre, kørte omkring i et tilsyneladende tilfældigt mønster mellem de små sjællandske byer. Som formiddagen skred frem nåede den mange gange forbi de samme veje, efterhånden som vejforløbet blev mere og mere velkendt steg farten, på de lige strækninger nåede maskinen et godt stykke forbi hastighedsbegrænsningerne. I svingene lagde den sig ned, længere og længere ned, indtil fodhvileren skrabede mod asfalten, raspede den sorte gummi af så metallet inden under kiggede frem.

Nogle timer senere, i skovbrynet på Dyrenæs, ved udmundingen af Roskilde Fjord, standsede den røde Ducati til sidst, på en rasteplads ned til vandet. Christian tog hjelmen af, knappede jakken op, lod hovedet rulle rundt og nød vinden i det svedfugtige hår. Han var blevet øm i nakken og skuldrene af at køre motorcykel hele formiddagen, var ikke vant til at side på en motorcykel, det var første gang han havde prøvet en Ducati. Bortset fra prøveturen. Han havde hentet maskinen hos forhandleren samme morgen da de åbnede klokken ni.Christian lagde sig fladt ned på græsset, på ryggen, lukkede øjnene og mærkede hvordan adrenalinen langsomt forlod kroppen. Da hans hvilkepuls igen var normal, faldt han i søvn.