Dag 6

Jeg havde en aftale med en bekendt om formiddagen -- og da den blev aflyst havde jeg pludselig tid nok. Selvom jeg mest havde lyst til at gå ud og slikke solskin og drikke kaffe ved havnebassinet, skrev jeg pligtskyldigt mine 1.600 ord og lidt til, så jeg stadig er lidt foran programmet.

Konklusionen indtil videre er, at det ikke er specielt urealistisk at skrive 1.600 ord om dagen, men det er hårdt at komme meget over 2.000 ord, selvom det snildt kan lade sig gøre, hvis man er motiveret og har stoffet i hovedet.

Det store spørgsmål er selvfølgelig stadig om det produktive, kvantiative fokus er fordrende for kvaliteten eller ej. Jeg tror stadig at det er en god ting at holde et vist tempo. Det er motiverende at det skrider fremad, man har en bedre føling for flowet i historien og frem for alt tvinges man til at skubbe de evindelige overspringshandlinger af vejen. I mit tilfælde har jeg nok ikke ret meget valg -- det er nu romanen skal skrives, ellers kan det meget vel blive aldrig.

Om ikke andet så vil projektet da kaste lys over hvorvidt metoden er brugbar for mig eller ej.