Redigeringen af kapitel 1 er gået nogenlunde i dag. Problemerne var overskuelige da det kom til stykket. Eller det håber jeg da i hvert fald. Så jeg gav teksten med grovfilen, ændrede tiden i et par afsnit så det er lidt mere konsistent. Forbedrede en lang række formuleringer og slettede nogle unødvendige afsnit og sætninger. Det burde være godt nok til at jeg kan kalde det et udkast nu.
Bagefter skrev jeg lidt mere på kapitel 2, så jeg er en smule forud for planen. Min søde kæreste gjorde mig opmærksom på, at de måske var lidt optimistisk at sætte deadline til 22. oktober - hun har termin med vores andet barn den 23. oktober, og det kan jo ske tidligere. Så det vil nok være en god ting at være lidt foran, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre. Måske viser det sig også at bogen bliver lidt længere end planlagt.
En god dag, alt i alt, selvom det der redigeringsarbejde er og blive lidt kedeligere end selve skrivearbejdet. Lidt mere pedantisk, kræver ikke så mange nye ideer. Og ideerne, det er noget at det sjove.
fredag den 3. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar