Endnu en lidt frustrerende dag hvor jeg ikke kom i gang før klokken næsten 12.00, på grund af diverse kedelige praktiske gøremål. Banken og den slags.
Jeg lagde mig i selen, fik afsluttet kapitel 1 (den første af de fire indledende "begivenheder") og påbegyndt kapitel 2. I morgen, fredag, har jeg planlagt en kort dag, kun 400 ord, og faktisk har jeg nået at skrive dem også. Så jeg kan bruge fredagen udelukkende på at redigere kapitel 1, hvilket der vist er god brug for.
Ét er problemerne er, at der i farten kom lidt rod i tiderne. Jeg ville egentlig have skrevet de alle de fire indledende "begivenheder" i nutid, men eftersom der i kapitel 1 også indgår en masse ting der er gået forud, duer det ikke udelukkende at bruge nutid. Det korte af det lange er at tiderne sejler en smule.
Min store bekymring er imidlertid om kapitel overhovedet har sin berettigelse. Det drejer sig egentlig kun om en biperson, som først introduceres for alvor et godt stykke inde i bogen, tidligst halvvejs. På den anden side er det en person hvis baggrund og handlinger er afgørende for hovedhistorien. Principielt burde det kunne fungere. Hvis teksten eller kan komme op på det rigtige niveau. Det ser jeg på i morgen.
Hvis der er tid, skriver jeg lidt også lidt videre på kapitel 2. Eller, måske endnu bedre, planlægger hvad der skal ske i kapitel 2, 3 og 4 i lidt flere detaljer.
torsdag den 2. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar