Nåede at skrive et par timer, cirka 1.000 ord, og jeg er simpelthen for træt til at tage en aften seance igen, så jeg må nøjes med det. I morgen er der også nogle uopsættelige praktiske opgaver og dermed ser det ud til at fredag måske bliver ugens eneste ordentlige skrivedag.
Jeg er godt i gang med at udvikle karakteren, Christian, og han lader til at blive en rigtigt skæg fyr: Højt begavet, lettere anarkistisk, lever af spil og tricktyveri, afskyr otte-til-seksten-tilværelsen, har en usædvanlig evne til at læse hvad der foregå inde i hovedet på andre mennesker. I dag er han dog blevet blanket af i poker, da han vurderede egne evner lovligt højt og løb ind i en svensk pokerhaj.
Det skal blive spændende at få Christian spillet op mod Thomas Ingvar Bunch, skrupelløs, manipulerende indehaver af et kommunikationsbureau.
Hvordan lyder det?
onsdag den 22. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det lyder i hvert fald som en spændende personlighed - og som en bog jeg gerne vil læse.
Send en kommentar