lørdag den 18. august 2007

Dag 15

Dag 15 blev lørdag og ikke fredag, da jeg brugte fredagen på at transportere mig selv om min søn til Århus til familiebesøg. Men det er lykkedes mig at få skrevet lidt på historien her lørdag aften, så jeg ikke falder bagud.

De fire første kapitler, de indledende begivenheder omtalt i allerførste indlæg på bloggen, er nu færdige. De fylder godt 50 sider, hvilket måske er lige i overkanten hvis romanen kun skal være 200 sider lang. Jeg må skære ned senere hvis det bliver nødvendigt.

Som jeg nævnte tidligere, er jeg ret spændt med på skulle i gang med hovedhistorien. Efter næste uge vil det forhåbentligt står mere klart, om der er gods nok i den, til at den kan bære de næste 150 sider. Mere om det til den tid.

Indtil da, kommer her for sjov skyld det "presseklip" som jeg også har nævnt tidligere. Det indgår i kapitel fire. Formålet er at give indtryk af hvordan medierne reagerer på mordet på Frydendahl, hvilket kommer til at spille en afgørende rolle for hovedhistorien. Det skal også være med til at bryde læsebilledet en smule, skabe lidt afveksling, rumme et gran af parodi på avisjargonen. Kommentarer er velkomne.

Værsågod:

Sologenetics-direktør død efter overfald

DRAB. Christian Frydendal, karismatisk frontfigur i dansk erhvervsliv, blev i morges fundet myrdet på sin arbejdsplads

Christian Frydendal, direktør i Sologenetics, døde som følge af kraftige kvæstelser i hovedet, efter et overfald tidligt tirsdag morgen, på parkeringspladsen foran Sologenetics hovedsædet i Ballerup. Det var her Frydendal som chef for mere end 15.000 ansatte udførte sit daglige arbejde.
Motivet til overfaldet er endnu ukendt, men politiet oplyser, at de arbejder med flere hypoteser, heriblandt at der er tale om et simpelt rovmord. Dette understøttes af, at Frydedahl tilsyneladende var blevet frarøvet et ukendt pengebeløb.
Kilder i erhvervskredse med et indgående kendskab til medicinalindustrien antyder dog, at drabet kan være have forbindelse til de erhvervshemmeligheder der ligger bag Sologenetics eksplosive vækst de seneste fem år, ikke mindst inden for genbaseret medicin. Politiet understreger imidlertid, at der i deres foreløbige efterforskning ikke er noget der tyder på, at organiserede kræfter står bag Frydendahl-mordet.
”På nuværende tidspunkt kan ingenting udelukkes,” siger chefen for drabsafdelingen hos Københavns Politi, Mikkel Sønderskov, der leder efterforskningen. ”Men forløbig vi har ikke modtaget tilkendegivelser fra terrororganisationer eller lignendende som tager ansvaret for drabet,” understreger Mikkel Sønderskov.

Fortsættes på side 2.

Læs mere om Frydendal-mordet inde i avisen: Leder, side 2. Nekrolog, side 4. Reportage, side 3-5.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hejsa, lyder interessant. Jeg har kigge artikle hurtigt igennem og har faktisk et par forslag som du kan overveje. Det er sjovt at følge med hos dig, og rart at du støder mod samme problemer/glæder ved at skrive som mig selv. :)

(...) = Slettes
[...] = Indsættes

(Sologenetics-)direktør død efter overfald

DRAB. Christian Frydendal, (karismatisk) frontfigur i dansk erhvervsliv, blev i morges fundet myrdet på sin arbejdsplads

Christian Frydendal, direktør i Sologenetics, døde som følge af (kraftige) kvæstelser i hovedet, efter et overfald [på parkeringspladsen foran Sologenetics hovedsædet i Ballerup] tidligt tirsdag morgen(, på parkeringspladsen foran Sologenetics hovedsædet i Ballerup). Det var her Frydendal som chef for mere end 15.000 ansatte udførte sit (daglige) arbejde.
Motivet til overfaldet er endnu ukendt, men politiet oplyser, at de arbejder med flere hypoteser, heriblandt (at der er tale om et simpelt) rovmord. Det(te) understøttes af, at Frydedahl tilsyneladende (var) blev(et) frarøvet et ukendt pengebeløb.
Kilder i erhvervskredse med (et indgående) kendskab til medicinalindustrien antyder (dog), at drabet kan (være) have forbindelse til de erhvervshemmeligheder der ligger bag Sologenetics eksplosive vækst (de seneste fem år, ikke mindst) inden for genbaseret medicin [de seneste fem år](, ikke mindst). Politiet understreger (imidlertid), at der (i deres foreløbige efterforskning) ikke er noget der tyder på, at organiserede kræfter står bag Frydendahl-mordet.
”På nuværende tidspunkt kan ingenting udelukkes,” siger chefen for drabsafdelingen hos Københavns Politi, Mikkel Sønderskov, der leder efterforskningen. ”Men forløbig vi har ikke modtaget tilkendegivelser fra terrororganisationer eller lignendende som tager ansvaret for drabet,” understreger Mikkel Sønderskov.

Fortsættes på side 2.

Læs mere om Frydendal-mordet inde i avisen: Leder, side 2. Nekrolog, side 4. Reportage, side 3-5.

Baskerville sagde ...

Tak for de omhyggelige og grundige forslag, Morten. Det er den slags der giver mig lyst til at poste flere uddrag. Jeg er enig i de fleste rettelser.

I denne projekt forsøger jeg først og fremmest at holde skrivetempoet oppe; finpudsningen gemmer jeg til senere. Men når man ligefrem får serveret en gennemskrivning på et sølvfad, kan man jo lige så godt implementere. Held og lykke med dine egne projekter.