Dag 57

Så oprandt den store dag hvor jeg satte det sidste punktum. 57 arbejdsdage, 83.096 ord, 223 sider. Forsøget er på sin vis lykkedes, jeg har mit romanudkast, og det er endda gået en anelse hurtigere og er blevet en anelse længere end hvad jeg havde sat som mål.

En del af projektet var selve eksperimentet med skriveprocessen: Hvad sker der hvis man arbejder så hurtigt man kan, med blikket stift rettet mod ordtælleren. Er det en brugbar metode?

Dét spørgsmål er selvfølgelig ikke lige sådan at svare på. Nogle fordele der er kommet frem ved den intensive, kvantitative arbejdsform er:

1. Overblik. Man kan have lidt bedre føling med sin historie, når skriveprocessen ikke er for langstrakt. Det er lettere at huske hvilke tråde der skal samles op, og det er lettere at overskue historien, hvis man arbejder hver dag og hvis processen ikke er for langstrakt.
   
   
2. Motivation. Det kan virke motiverende at følge med i hvor langt man er. At man kan se når man er cirka 25%, 50% 75% gennem første udkast. Det hjælper også med til at give et sidste skub på de mindre produktive dage, at man skal nå kvoten.
   
   
3. Stil. Måske, kun måske, fremmer et vis tempo en mere ligefrem skrivestil, hvor der ikke er kælet så meget for ordene at det risikerer at blive prætentiøst.
   
   
4. Resultat. Rent pragmatisk var det for mig et spørgsmål om at skrive en hurtig roman, eller slet ikke nogen roman. Mon ikke det reelt er samme situation mange andre er i; hvis man ikke har nogen deadline, stiger risikoen sikkert for at man aldrig nogen sinde bliver færdig.

Når alt det er sagt, er der selvfølgelig også nogle ulemper som jeg har bemærket undervejs. Presser man sig selv til at skrive x antal ord om dagen, risikerer man at det bliver lidt for meget selvpineri. Som en maraton-løber der glemmer også at nyde turen. Det skulle gerne være sjovt undervejs. Det kan også godt gå ud over sproget; man har en tendens til at skrive "som man plejer", måske lidt for kedeligt, måske lidt for mange nemme løsninger, når det går hurtigt.

Planen er nu at foretage nogle af de mest påtrængende rettelser, dem som jeg ved SKAL laves, men ellers lade bogen ligge en måned eller to og modne før jeg for alvor tager fat på den igen, og kaster mig over en grundig gennemskrivning.

Dermed er bloggen også indstillet. Måske vil der senere, for eksempel til december, komme et par indlæg om redigeringsprocessen, men det er kun måske. Bloggen var først og fremmest tænkt som en dagbog til mig selv under projektet. Det bliver sjovt at genlæse den engang når jeg har glemt hvordan det var.

Tak til jer der har givet kommentarer undervejs.